Badeværelsets indretning

Hos JKE forstår vi, at badeværelse indretning handler om mere end blot funktionalitet – det er et rum, hvor du kan finde ro og fornyet energi. 

1 / 5

Et badeværelse er til for at blive brugt hver dag

Om det er for at tage lange, varme bade eller danner rammerne om nøje planlagte rutiner hver morgen, så skal dit bad være hyggeligt, rent og stilfuldt.

Hvordan indretter du et personligt badeværelse?

At indrette et badeværelse handler om at finde en balance mellem funktionalitet og æstetik.

JKE tilbyder løsninger, der kan tilpasses din unikke stil og behov. Vi hjælper med at udforme badeværelset, så det passer til dine ønsker og behov – og du kan med vores mange designmuligheder sætte dit eget præg på badeværelsets indretning og udtryk.

Farver og materialer til dit badeværelse

Farvevalget i dit badeværelse kan have stor indflydelse på rummets stemning. 

Neutrale farver skaber en rolig og tidløs atmosfære, mens mørke toner kan tilføre elegance. Her er det også vigtigt at tænke over lyset på badeværelset – både det naturlige fra vinduer og de lamper, der sættes ind.

Materialerne i badeværelset har betydning for holdbarheden og behovet for løbende vedligehold og rengøring. 

Skuffer på badeværelset

Rummelige skuffer under vaske og et stort spejl kan være med til at optimere både pladsen og funktionaliteten på det lille badeværelse. Skuffer med indvendige bakker gør det nemmere for dig at holde orden på badeværelset.

Du kan gennemføre det hvide badeværelse med helt hvide skuffer, skabe kontrast med grå skuffer eller ose af ægte håndværk med massive træskuffer. JKE har skuffer og indvendige bakker med fuldudtræk i hvid, grå og massive træskuffer, i flere dybder og højder lige fra 30 cm til 120 cm i bredden.

Tips til plads og funktionaltet i badeværelset

Valg af farve til badeværelse og deres betydning

Farvevalget i dit badeværelse kan have stor indflydelse på rummets stemning. 

  • Neutrale farver skaber en rolig og tidløs atmosfære. Mørke toner kan give et dramatisk og elegant udtryk.
  • Vælg farver, der komplimenterer resten af dit hjem.
  • Overvej hvordan lys påvirker farvevalget i rummet. 
Optimer plads og funktionalitet

Et velindrettet badeværelse handler om at udnytte pladsen optimalt. JKE's smarte opbevaringsløsninger sikrer, at selv små badeværelser kan føles rummelige og funktionelle.

  • Brug rummelige skuffer til at maksimere opbevaring.
  • Indbyggede skabe kan skjule rod og skabe orden.
  • Vælg multifunktionelle møbler for ekstra fleksibilitet.
  • Overvej spejle for at skabe en følelse af større rum.
Skab stemning med den rette belysning

Belysning er en vigtig faktor i badeværelse indretning, der kan ændre rummets atmosfære.

  • Overvej forskellige lyskilder for varieret stemning.
  • Brug spejlbelysning for præcis og klar refleksion.
  • Naturligt lys kan bringes ind med strategisk placerede vinduer. 
Inspiration til badeværelset

6 kunders badeværelsesindretning

Hvordan skal dit kommende badeværelse indrettes? Få inspiration til badeværelsesløsninger fra 6 af vores andre kunder – husk at tænke over, hvem der skal bruge badeværelset mest: Overvej jeres nuværende og fremtidige behov for at sikre fleksibilitet i designet. 

1. Mindre trængsel om morgenen

Fra badekarret kan familien nyde udsigten til den norske natur gennem det runde vindue. De funktionelle linjer fortsætter hen ad badeværelsets lange møbel med to håndvaske. Den travle familie har valgt to håndvaske så der ikke opstår trængsel omkring håndvasken. Med to håndvaske på badeværelset, side om side, kan man nemlig nyde morgenerne i ro og fred. 

Alt overflødigt gemt af vejen bag de smukke multifronter i egetræ og i de indbyggede skabe med spejlfront. De massive multifronter udstråler kvalitet og et enkelt nordisk design, der matcher husets stramme arkitektur. Samtidig giver træet liv og varme til rummet.

2. Badeværelset flyttede ind i køkkenet

Den gamle murermestervilla i Horsens var slidt og upraktisk indrettet, og i mere end to år brugte tømrer Henrik Munk Nielsen al sin fritid på at forvandle villaen til en lys og funktionel bolig til sig selv og kæresten Maja.

Det oprindelige køkken var lille, som det er typisk for ældre huse. køkkenet flyttede derfor ind i stuen, og badeværelset flyttede ind i det gamle køkken.

Med rustik beton, grøn marmor og råt træ har Henrik og Maja skabt et ultramoderne udtryk i det nye badeværelse. Den store gren til håndklæder er fra et fældet træ i haven.

3. Naturen kigger ind

Fuglesang og sollys strømmer ind ad vinduet på badeværelset i rækkehuset syd for Aarhus. Lige udenfor ligger Tranbjerg Sø med sin smukke natur. Naturen er også rykket ind på badeværelset, hvor natursten og detaljer i træ giver en blød kontrast til den lyse og lette indretning.

4. Sammenhæng og genkendelighed

I badeværelset har Ragnhild Kjellid igen valgt Nordic Multifront fra JKE. Denne gang med lameller i sort eg, som giver ro og varme til badeværelset, som får masser af dagslys fra de store ovenlysvinduer.

5. Enkelt, stilrent, og lidt råt med WAUW-oplevelse

Charlotte og Kim fra Horsens har en fast indretningsfilosofi: Enkelt, stilrent og lidt råt med en wauw-oplevelse i hvert rum.

Badeværelset er ingen undtagelse. Her træder man ind i et roligt og eksklusivt rum. Grå betonfliser er ført helt op til loftet og skaber en rå kontrast til et stilrent badeværelsesmøbel, hvis lethed understreges af dæmpet lys under møblet.

Det store wauw er badekarret, hvor man kan tage et afslappende bad og samtidig nyde udsigten over fjord, skov og marker. 

6. Fra byhus til passivhus

Efter af have gennemrenoveret et charmerende byhus midt i Aarhus trak naturen Luise Monbjerg Lyngby og Rasmus Kjær udenfor byen - til et nyt passivhus i Skødstrup.

Parret har givet badeværelsets hvide udtryk et varmt og levende modspil af klinker i naturlige lyse nuancer. De rolige hvide flader gemmer på en smart detalje - en indvendig bakke til alle småtingene. Hold orden med flotte æsker eller den nye fleksible skuffeinddeler med tre små og en stor inddeler, som du kan placere efter behov.

Book et gratis og uforpligtende møde med en køkkenarkitekt