Naturen har millioner af års erfaring med bæredygtighed…
… vi har kun øvet os siden 1970, men vi har et klart mål: At blive grønnere og grønnere for hver gang, vi designer et nyt køkken.
Certificeret træ
Træ er vores primære materiale, og 99% af alt træ hos JKE er certificeret og kommer fra bæredygtige plantager. Det betyder, at skovarbejderne er sikret uddannelse, sikkerhedsudstyr og en rimelig løn, at der plantes et nyt træ, hver gang et andet fældes og at der tages hensyn til skovens biologiske mangfoldighed.
Nye, bæredygtige materialer
Vi introducerer løbende nye, bæredygtige materialer. Fx linoleum, som består af linolie, harpiks, kalk, træmel og miljøvenlige farvepigmenter, og Organiq, der er lavet af 78% naturlige plantefibre fra hamp og hibiscus og 22% vandbaseret bindemiddel. Al plastik i indsatserne til fx bestik og affald er lavet af genanvendelig PET-plastik.
Vi vil ikke bruge ny plastik, der ikke kan genanvendes. Vi har derfor erstattet folielågerne med svanemærkede fronter i høj kvalitet.
Størstedelen af vores fronter og skabe kan anvendes til svanemærket byggeri og BREEAM byggeri
Linoleum er et fantastisk naturmateriale, som består af linolie, harpiks, kalk, træmel og miljøvenlige farvepigmenter. De naturlige ingredienser optager mere CO2, end de udleder under produktionen. Linoleum giver altså plus på CO2 regnskabet. Og så er det et smukt og slidstærkt materiale (findes i 6 farver), som er dejligt at røre ved.
Miljøvenlig lak
En stor del af vores produkter gennemgår en lakbehandling. Vi har derfor investeret i et nyt lakanlæg, så vi kan bruge en ny, miljøvenlig lak. Den vandbaserede lak har reduceret indholdet af opløsningsmidler med 90 %, så du kan være sikker på, dit køkken ikke afgiver miljø- eller sundhedsskadelige stoffer og dampe.
Godt for klimaet. Godt for dig
Hos JKE bruger vi vandbaseret lak og maling, så du kan være sikker på, dit køkken ikke afgiver miljø- eller sundhedsskadelige stoffer og dampe. Træ er vores vigtigste råmateriale. 99% af det træ, vi anvender, kommer fra certificerede plantager, hvor der plantes et nyt træ, hver gang der fældes et. Du kan også vælge andre naturlige materialer, som sætter et minimalt aftryk på miljøet og gavner indeklimaet. Fx linoleum og plantefiber-materialet Organiq, som begge optager mere CO2, end de afgiver.
100% GRØN VIND-, VAND OG SOLENERGI
Vi producerer på 100% grøn vind-, vand- og solenergi og opvarmer fabrikken med biogas. Det har reduceret CO2 aftrykket med 34 % siden omlægningen i 2019. Med adfærdsændringer og udskiftning af armaturer er det lykkedes os at nedsætte strømforbruget med 69% siden 2019.
Holdbarhed er bæredygtighed
Vi vælger gode materialer, som holder i rigtig mange år. Vores køkkener er ikke de billigste, men udregnet efter levetid er et JKE køkken en god investering. Levetiden for et JKE-køkken ertypisk 15-20 år, men det kan holde meget længere.
Ønsker du et bæredygtigt køkken?
Book et møde med vores køkkendesignere og få inspiration til dit bæredygtige køkken. Vi guider dig om alt fra indeklima og materialer til energivenlig LED-belysning og køleskabe, der giver fødevarerne længere holdbarhed og mindsker madspild.
Sådan investerer vi i bæredygtighed
Vi tager bæredygtige skridt hver dag og investerer, når det giver mening.
Vi har investeret et millionbeløb i en moderne produktion, som har energieffektiv belysning og bruger 100 % grøn energi til produktion og opvarmning. Vi har investeret i nyt lakanlæg og skiftet til en mere miljøvenlig, vandbaseret lak, der har samme høje kvalitet som vores gamle lak, men indeholder 90% færre opløsningsmidler. Og vi investerer i hjælpe-robotter på fabrikken, så vores medarbejdere belastes mindre, når de skal løfte en spånplade eller rejse et skab.
JKE er del af Ballingslöv International AB. Du kan se mere om vores koncerns samlede ambitioner og initiativer på bæredygtighedsområdet her
VORES PRODUKTION ER NU CO2-NEUTRAL PÅ FABRIKKEN I NORDJYLLAND
FN’s verdensmål er også vores mål
En bæredygtig fremtid er til glæde for os alle. JKEs indsatser er rammet ind af FNs Verdensmål, og vi har særlig fokus på de 4 mål, hvor vi kan gøre den største forskel.
Få en snak med en køkkendesigner
JKE er snedkerkvalitet uden det koster en bondegård
50 år med snedkerkvalitet