JKE åbner butik i køkkenernes mekka
Den erfarne køkkenkonsulent, Ricki Birk, tager springet som selvstændig og åbner helt ny JKE køkkenbutik i Glostrup/Brøndby-området. Han ved præcis, hvad kunderne ønsker sig efter syv år med køkkensalg i Glostrup.
Håndværkerne tager fat med maling, indretning, styling og nye køkkener, så en helt ny og 600 kvadratmeter stor JKE-køkkenbutik kan åbne på Sønder Ringvej 35A i Brøndby. Bag den nye butik står en erfaren køkkenkonsulent, 32-årige Ricki Birk, som nu realiserer drømmen om egen køkkenforretning. Han har tidligere været hos både Svane Køkkenet og Vordingborg Køkkenet i Glostrup.
Den nye JKE-køkkenbutik forventes at være klar til at åbne til juli og kommer til at dele adresse med Ilva, Sengespecialisten, spa butik, Sjep Arbejdstøj og Würth.
Perfekt beliggenhed
”Beliggenheden for den nye køkkenbutik er helt perfekt. Glostrup/Brøndby-området er et centrum for køkkener - en magnet for familier fra nær og fjern, der kigger på nyt køkken. Det er baggrunden for, at vi gerne vil sætte en knappenål i landkortet lige dér,” siger Jesper Lassen, som er salgsdirektør ved JKE.
Han siger videre: ”Og vi er slet ikke i tvivl om, at Ricki Birk bliver en rigtig dygtig køkkenforhandler. Han er en rigtig iværksættertype, som brænder 100% for den drøm og det projekt, han nu tager hul på. Samtidig har han stor viden og erfaring inden for branchen.”
Ved, hvad forbrugerne ønsker sig
Ricki Birk har længe drømt om at blive selvstændig køkkenforhandler – og gerne i Glostrup/Brøndby-området, som han kender rigtigt godt. Han har et stærkt netværk i området og ved alt om, hvad kunderne her ønsker sig.
”Selv om der er mange køkkenbutikker i området, så mangler der ganske enkelt en JKE-butik. Forbrugerne efterspørger i høj grad stærkt nordisk design, høj kvalitet – og meget gerne naturlige materialer som fx træ og linoleum. Her ligger JKE helt i front på markedet med godt håndværk og snedkerkvalitet,” siger Ricki Birk.
Han ser frem til at arbejde med et meget bredt sortiment, som giver mange muligheder for at tegne et personligt køkken til den enkelte familie.
”Og så har det været vigtigt for mig, at køkkenerne er produceret i Danmark og har en pris, der er til at betale,” siger Ricki Birk.
Travlt med indretning og ansættelse af medarbejdere
I de kommende måneder skal han sammen med JKE renovere og indrette den nye butik med alt det nyeste inden for nordisk køkken- og baddesign plus ansætte de kommende medarbejdere.
Ricki Birk er rigtig glad for at få muligheden for at starte en ny forretning op med JKE, som har stor erfaring med hensyn til butiksopbygning, forretningsplaner og rekruttering.
JKE vil gerne åbne flere butikker
Udover Glostrup/Brøndby, som længe har været på ønskelisten over nye steder at åbne en JKE-køkkenbutik i, er byer som København, Hillerød, Køge, Næstved, Slagelse, Esbjerg, Holstebro, Herning, Aabenraa, Randers og Silkeborg også på listen over steder, hvor JKE rigtig gerne vil åbne butikker.
”Vi oplever rigtig fin efterspørgsel fra kompetente og driftige mennesker, som gerne vil åbne butik på centrale steder i Danmark. Akkurat som med Ricki Birk. Selv om der er gode muligheder for at drive en sund køkkenforretning, så oplever vi desværre, at mange banker holder igen. Der er ærgerligt for den vækst, vi alle gerne vil se i samfundet. Vi har brug for iværksættere,” siger Jesper Lassen.
Yderligere oplysninger til:
Jesper Lassen, salgsdirektør, tlf.: 22 23 99 82, mail: jelas@jke-design.dk
Ricki Birk, ny forhandler af JKE-køkkenbutik i Glostrup/Brøndby-området, tlf.: 26131654, mail: rib@jkeglostrup.dk
Vedhæftet er PR-foto til fri brug for pressen:
Den erfarne køkkenkonsulent, Ricki Birk, tager springet som selvstændig og åbner helt ny JKE køkkenbutik i Glostrup/Brøndby-området. Her står han foran bygningen, hvor den helt nye butik nu skal indrettes.
Fakta – JKE
Grundlagt i 1970 i Jerslev i Nordjylland ud fra et ønske om at sætte det gode håndværk og kvaliteten i højsæde. Her ligger køkkenvirksomheden stadig, og filosofien er uforandret.
JKE har stort fokus på at producere så bæredygtigt som muligt og anvende bæredygtige materialer. JKE’s fabrik er CO2 neutral – producerer på baggrund af 100% grøn energi, dvs. fra vind, vand og sol.
99 medarbejdere og 76 butikker/salgssteder i Danmark og resten af Norden.
JKE er i dag ejet af Ballingslöv koncernen.
Læs mere om JKE
JKE er snedkerkvalitet uden det koster en bondegård
50 år med snedkerkvalitet