Nordic Cubic i rosmarin
I Malling er Sofie og Benjamin flyttet ind i et ældre, charmerende hus. For parret blev et nyt køkken hurtigt topprioritet, så deres store passion for madlavning og bagning kunne udfoldes på bedste vis. Med Nordic Cubic i farven rosmarin, har parret fået et funktionelt køkken, der på smukkeste vis komplementerer de røde murstensvægge og tilføjer et moderne, men tidløst touch til hjemmet.
Hjemmet fyldt med varme & sjæl
"Med Nordic Cubic har vi fået bragt varme og sjæl ind i vores hjem. Farven passer perfekt til husets ældre stil, og nu føles det som om, køkkenet altid har været en del af det. Det er blevet et sted, hvor vi elsker at være og samles med familie og venner. Det opfylder alle vores ønsker og tanker om, hvordan vores køkken skulle være."
- Sofie & Benjamin
Stålbordpladen i fokus
Det unge par var vilde med ideen om en stålbordplade i deres køkken - det skulle være både flot og solidt. I kombination med Nordic Cubic i en rosmarinfarve, spillede det perfekt sammen. Resultatet blev et elegant og stilfuldt køkken, der både ser godt ud og kan holde til hverdagens slid.