Nordic Inline

Retrokøkken i yndlingsfarven

Tag med på besøg hos Camilla og Michael, hvis mangeårige drøm endelig er gået i opfyldelse. De kombinerer deres tre store passioner - second-hand interiør, mødet med mennesker og familielivet tæt på deres børn - i Albi’s Kaffebar & Secon-hand, hvor familien byder på kaffe, nærvær og hjemmebag i hjemmelige omgivelser.

1 / 2

Nordic Inline i lysblå

Den store disk med små skuffer har tidligere haft til huse i en boghandel i Gilleleje. Familien malede den lysegrøn og opdagede til deres store begejstring, at JKE Design kan levere elementer i stort set alle farver – også netop denne grønne farve.

Derfor er kaffebarens køkken, som titter frem i døren bag disken akkurat samme farve. Retrostilen går naturligvis igen i familiens private køkken-alrum. En storblomstret grøn væg med et kæmpestort rødt ”R” af metal sætter stilen. Køkkenelementerne er nye og designet til at passe ind i second-hand-stilen. Skuffer og låger har en skøn blå farve, og bordpladen har netop det retro-mønster, de fleste af os genkender fra barndommens køkken. 

Hyggelig Havefest?

Udefra ligner det lidt en hyggelig havefest. På græsset foran det gule hus står små grupper af second-hand havemøbler i solen. Store og små. Blomstrede, røde, hvide. Et hyggeligt virvar, hvor ikke én stol er ny, men alle indbyder til at sætte sig ned i solen. Oppe fra den gammeldags træveranda flyder afdæmpet loungemusik ud over græsset og blandes med klirren af kaffekopper og små-snak ved bordene.

Skævt retrounivers

Når man træder indenfor fortsætter det skæve retrounivers, og man mødes af en gammel grøn disk foran en blank karrygul kakkelvæg. Borde og stole er vidt forskellige ligesom udenfor. Et par gamle bussæder ved et sofabord i teaktræ pyntet med friske blomster i en orange keramikpotte. Røde køkkenstole om et gråt formicabord. I et par sekunder ryger man på en tidsrejse til et sted i starten af 70’erne. ”Hej, og velkommen til,” lyder det ovre fra en stor espressomaskine.

Famillieforetagende

Bag kaffebaren står familien Mengers, Camilla og Michael driver kaffebaren, mens Mingus på 8 år og Alberte (Albi) på 12 år nyder at have mor og far i nærheden hele tiden. For Albi’s Kaffebar er indrettet i halvdelen af familiens private hus, der ligger midt i Hornbæk 250 meter fra en af Danmarks bedste badestrande.

Netop det at være tæt sammen som familie og have arbejdsliv og privatliv dør om dør var en drømmene bag Albi’s Kaffebar & Second-Hand. Drømmen om ikke at skulle haste i hver sin retning om morgenen, men at være sammen og være hjemme, når børnene kommer hjem fra skole. Sådan lidt sydlandsk, som Camilla udtrykker det.

Familiens kager

Ligesom familien har samlet second-hand til butikken i mange år, har Camilla også ubevidst samlet opskrifter til kaffebaren gennem mange år. Hun elsker at bage, og hver dag byder menukortet på sandwich i hjemmebagte boller, ”Mingo muffin” og ”Millas søde overraskelse”, der varierer fra dag til dag. Her trækker Camilla på et lager af gode opskrifter fra venner og kolleger, som hun har samlet gennem årene og videreudviklet. Hver morgen klokken seks går Camilla i køkkenet og laver hjemmebag til dagens gæster. Og lækkerierne serveres naturligvis på secon-hand tallerkner i umage størrelser, der bringer smilet frem hos enhver.

Få en snak med en køkkendesigner

Du har dine tanker og ønsker til dit nye køkken. Vores køkkendesigner har den erfaring, der skal til for at sikre, at virkeligheden bliver præcis, som du drømmer om. Så hvorfor ikke mødes over en kop kaffe og komme videre i processen? Det er helt uforpligtende, men mere end tiden værd.