
Køkkenbordplade
At vælge den rette køkkenbordplade er en essentiel del af at skabe dit drømmekøkken, og med JKEs nordiske design får du både æstetik og funktionalitet. Vores køkkenbordplader er skabt med fokus på kvalitet og holdbarhed, så de kan modstå hverdagens udfordringer.
Bordpladen er med til at give dit køkken et personligt og unikt look – udforsk de forskellige materialer og find den bordplade, der matcher dit køkken. Mulighederne er mange, men husk: Vores dygtige køkkenarkitekter er klar til at hjælpe og rådgive dig.

Hvordan vælger du køkkenbordplade?
At vælge den rette køkkenbordplade kræver overvejelser om både funktionalitet og æstetik.
Det er vigtigt at tænke over, hvordan bordpladen skal bruges i hverdagen, og hvilken stil der passer til dit nye køkken. Overvej også vedligeholdelse og holdbarhed, når du træffer dit valg.
Hos JKE har vi et stort udvalg af bordplader i forskellige materialer og farver – og vi hjælper dig med at finde en køkkenbordplade, der passer perfekt til din livsstil og personlige smag. Få vores bedste tips til at vælge bordpladen her.
4 vigtige overvejelser
Det er ikke nogen hemmelighed, at bordpladen er en stor post i køkkenbudgettet. Hos JKE finder du bordplader i flere prisniveauer, så du er sikret en bordplade, der matcher dine behov og budget. Materialer som natursten og massivtræ ligger i den dyre ende mens laminat er mere prisvenligt.
Se mere om de forskellige materialer længere nede på siden.
Drømmer du om en smuk bordplade i eksempelvis massivtræ, skal du være opmærksom på, at en sådan type køkkenbordplade kræver en del vedligeholdelse. Overvej om det er noget, du vil bruge tid på, eller foretrækker en bordplade, der er let at vedligeholde, som eksempelvis laminat, stål eller kompositsten.
Ønsker du en bordplade, som er særlig modstandsdygtig overfor ridser, fedtede fingre og stærkt farvende madvarer - og måske endda kan tåle høje temperaturer? Der er stor forskel på, hvor modtagelige de forskellige materialer er - og dermed på, hvor egnede de er til netop dit køkken.
Bordplader i kompositsten, stål, massivtræ, keramik og laminat er ekstremt slidstærke.
En anden vigtig overvejelse er naturligvis også designet. Hvordan vægter du design vs. pris og funktion? Hvordan vil bordpladen påvirke køkkenets samlede udtryk - og hvordan spiller det sammen med det samlede udtryk i dit hjem?
Materialer til køkkenbordplader
Valget af materiale til din køkkenbordplade kan påvirke både udseende og funktion. Hos JKE tilbyder vi et bredt udvalg af materialer, der passer til forskellige behov og budgetter. Fra laminat til natursten og massivtræ, hver type har sine egne fordele.
Herunder finder du det samlede udvalg af vores bordplader. Uanset hvilken bordplade du vælger, har den sine helt egne unikke fordele. Herunder får du indsigt i materialer, kvaliteter og begrænsninger, så du kan vælge den bordplade, der matcher dit køkken bedst.

Køkkenbordplade efter mål – skræddersy dit køkken
En køkkenbordplade efter mål giver dig mulighed for at skræddersy dit køkken til dine specifikke behov. Det sikrer, at bordpladen passer perfekt til dit køkkenlayout og optimerer både plads og funktionalitet. Ved at vælge præcise dimensioner og materialer kan du skabe et unikt og personligt køkkenudtryk.
Hos JKE kan vi lave skræddersyede løsninger til alle køkkenstørrelser og stilarter.
Hvad koster en køkkenbordplade?
Som udgangspunkt vil køkkenbordpladen være en stor post i køkkenbudgettet. Præcis hvor stor den del skal være, er dog helt op til dig. Drømmer du om et eksklusivt materiale som f.eks. massivtræ eller granit, kan prisen være næsten det samme som resten af køkkenet.
Et mere prisvenlig alternativ er laminatbordpladen, som har en lavere pris, men mange gode fordele som høj slidstyrke og let vedligeholdelse.
For at vælge den bedste bordplade til dit køkken til den rette pris, bør du se på, hvilke egenskaber din bordplade absolut skal have, hvilke den gerne må have - og sammenholde de behov med dit budget.
Her kan vores erfarne køkkenarkitekter hjælpe med at spore dig ind på den bordplade, der matcher dit køkken, budget og behov.

Oplev JKEs køkkenbordplader
Vores køkkenbordplader er kendt for høj kvalitet og lang levetid. Med fokus på bæredygtige materialer og produktion kan du være sikker på, at du vælger en miljøvenlig løsning. Det nordiske design med rene linjer giver dit køkken et tidløst udseende. Muligheden for personlig tilpasning sikrer, at du får en bordplade, der passer perfekt til din stil.
Besøg vores butikker for at opleve materialerne selv.
