Bliv en del af JKE i Jerslev

på fabrikken eller hovedkontoret

På JKEs fabrik og hovedkontor i Jerslev er du med til at skabe køkken-, bad- og garderobeløsninger i nordisk design og høj kvalitet. På fabrikken producerer vi vores løsninger, og på hovedkontoret arbejder vi med design, produktudvikling, marketing, salg, IT og administration.

Her kombinerer vi stolte håndværkstraditioner med moderne produktionsteknologi og arbejder tæt sammen på tværs af fagligheder. Du bliver en del af et stærkt fællesskab, hvor faglighed, samarbejde og trivsel er i fokus – og hvor der er gode muligheder for faglig og personlig udvikling.

JKE job

Ledige stillinger hos JKE

JKE arbejdsplads

Uopfordrede ansøgninger til JKE i Jerslev

Vi er altid på udkig efter dygtige medarbejdere, der kan sikre vores kunder den bedste løsning. Du skal også benytte dig af nedenstående link hvis du søger arbejde hos JKE i Jerslev.

JKE fabrik

Arbejdspladsen på fabrikken

Hos JKE er vi en moderne produktion, der fortsat dyrker det gode håndværk. Vores medarbejdere er fagligt stærke, nørdede og passionerede – og de sætter en ære i at levere høj kvalitet i alle led af produktionen.

Vi tænker og arbejder bæredygtigt og prioriterer arbejdsmiljøet højt. Produktionen kører på 100% grøn energi, og vi vælger naturlige og holdbare materialer. Træ er vores vigtigste råmateriale, og alt træ er certificeret og kommer udelukkende fra europæiske plantager.

Vi designer og producerer løsninger til den nordiske, afslappede livsstil med fokus på bæredygtighed, holdbarhed og kvalitet. Her kombinerer vi stolte håndværkstraditioner med moderne teknologi og løbende forbedringer – og du bliver en del af et fællesskab med faglig stolthed og stærkt samarbejde.

Et kig ind i vores produktion

JKE arbejdsplads

Arbejdspladsen på hovedkontoret

På hovedkontoret i Jerslev arbejder vi med design, produktudvikling, marketing, salg, IT og økonomi. Her samarbejder vi tæt med produktionen og vores butikker for at udvikle løsninger, der matcher både kundernes behov og markedets udvikling.

Hovedkontoret er omdrejningspunktet for udviklingen af JKE som brand og virksomhed. Her omsætter vi idéer til produkter, koncepter og kommunikation, der skaber værdi for både kunder og forhandlere.

Vi arbejder tæt sammen på tværs af afdelinger og funktioner for at sikre en stærk sammenhæng mellem design, produktion og marked.

Hos os får du mulighed for at tage ansvar, præge udviklingen og udvikle dine kompetencer både fagligt og personligt. Vi tror på, at de bedste resultater skabes, når mennesker får frihed til at tænke selv, bidrage med idéer og vokse med opgaverne.

A great place to work

Som en del af vores team er du ikke blot med til at skabe, fremstille og sælge løsninger til køkkenet, badet og garderoben. Du hjælper samtidig helt almindelige mennesker med at realisere deres drømmekøkken (eller -badeværelse eller -garderobe).

Vi har en uformel og hjertelig omgangstone med et stærkt sammenhold. Vi går op i vores medarbejdere, og derfor er der gode muligheder for faglig og personlig udvikling, da vi ser vores medarbejdere som en vigtig ressource. Og samtidig er vi en virksomhed på en spændende vækstrejse, hvor alle medarbejdere bidrager til at gøre JKE kendt og elsket i hele norden.

Hos JKE arbejder vi dagligt bæredygtighed, social ansvarlighed og trivsel og på den baggrund er vi blevet Great Place To Work-certificeret. Ikke to køkkener er ens og det er vi mennesker heller ikke. Vi tror på styrken i mangfoldighed og inklusion, og det er vigtigt for os at behandle alle medarbejdere lige. Vi opfordrer derfor alle kvalificerede kandidater til at søge stillingerne hos os – uanset etnisk baggrund, køn, seksuel orientering, handicap, religion eller alder.

Bliv klogere på JKE som arbejdsplads

Hvorfor vælge JKE som arbejdsplads?

Hos JKE bliver du en del af en virksomhed med stolte håndværkstraditioner og moderne produktion. Vi kombinerer nordisk design, høj kvalitet og bæredygtig produktion – og vores medarbejdere er kernen i det hele. Her får du mulighed for at tage ansvar, udvikle dig fagligt og være en del af et stærkt fællesskab, hvor vi arbejder sammen om at skabe løsninger, der holder i mange år.

Hvad tilbyder JKE sine medarbejdere?

Vi tror på, at gode rammer skaber de bedste resultater. Hos JKE tilbyder vi en tryg arbejdsplads med fokus på trivsel, udvikling og balance mellem arbejde og privatliv.

Du får blandt andet:

  • En stabil og anerkendt arbejdsplads
  • Gode udviklingsmuligheder og faglig sparring
  • Fokus på work-life balance og fleksibilitet
  • Sociale aktiviteter og et stærkt kollegialt fællesskab
  • En kultur med frihed under ansvar
Hvordan kan jeg udvikle mig hos JKE?

Vi investerer i vores medarbejdere og deres udvikling. Hos JKE får du mulighed for at udvikle dine kompetencer – både fagligt og personligt. Uanset om du arbejder i produktionen, på hovedkontoret eller i en af vores butikker, får du mulighed for at tage ansvar, lære nyt og forme din karriere hos os. 

Hvordan er min første tid som ny medarbejder?

Når du starter hos JKE, bliver du taget godt imod. Du får en grundig introduktion til virksomheden, dine kolleger og dine arbejdsopgaver, så du hurtigt føler dig hjemme. Vi lægger vægt på oplæring, vidensdeling og samarbejde, så du får de bedste forudsætninger for at lykkes i dit nye job.

Hvordan arbejder JKE med diversitet og inklusion?

Hos JKE værdsætter vi forskellighed. Vi tror på, at forskellige perspektiver og erfaringer gør os stærkere som team og virksomhed.Vi arbejder for et inkluderende arbejdsmiljø, hvor der er plads til alle, og hvor respekt, samarbejde og ordentlighed er en naturlig del af hverdagen.