Skalborg Bakke

Vi synes egentlig, Aalborg er et meget godt sted at få lavet køkken

Her har vi tegnet køkkener til folk fra Aalborg i mange år. Vi kender forskellen på noget, der bare ser godt ud, og noget, der bliver ved med at gøre det.

Et køkken skal være pænt, det ved vi godt. Men det skal også kunne holde til en helt almindelig tirsdag morgen. En gryde, der har kogt over. En skuffe, der aldrig helt lukker.

Derfor går vi op i materialer, detaljer og godt håndværk. Ikke fordi det lyder godt, men fordi det er ret irriterende at skulle lave køkkenet om igen om fem år.

Kom forbi på Skalborg Bakke. Se materialerne, mærk på lågerne, og tag dig den tid, du har brug for. Du behøver ikke have en færdig idé med — vi tegner gerne noget, du kan gå hjem og tænke over.

Køkkenet skal nok stå der, når du er klar.

Telefon:

E-mail:

Filosofien

At nordnyde

Vi tror på, at de bedste beslutninger bliver truffet, når der er ro til at blive inspireret og ro til at nyde. Et nyt køkken, bad eller garderobe skal ikke hastes igennem — det skal opleves i det tempo, det fortjener.

For os handler det ikke om at sælge hurtigt. Det handler om at skabe rammerne for nærvær i en aktiv hverdag — de stille stunder ved kaffen og samværet med dem du holder af.

Det er dét, vi kalder at nordnyde.

Toppen af bakken

Butikken ligger øverst på Skalborg Bakke

Herinde går køkken, bad og garderobe i ét — sammenhængende udstillinger, du kan gå igennem uden at føle dig solgt til. 

Passer en aften dig bedre end en formiddag, så finder vi som regel en løsning. Det er ikke noget særligt tilbud. Det er bare praktisk.

Oplevelsesdage for nordnydere

Seks lørdage om året intensiverer vi oplevelsen

Hos JKE tager vi os god tid. Vi tror på, at de bedste beslutninger bliver truffet, når der er ro til at blive inspireret. Ro til at drømme. Ro til at dvæle ved detaljerne. Vi tror på, at det skal være en oplevelse ud over det sædvanlige at købe et nyt køkken. Vi tager os god tid, så du har ro til vælge det rigtige køkken.

Derfor inviterer vi til Oplevelsesdage for nordnydere på udvalgte lørdage. En gæstekok ved komfuret. Vin at smage. Kransekage og bobler, når året starter. Det bedste sted at forstå et rum er inde i det, mens der dufter af noget godt.

Se datoerne herunder. Programmet for de enkelte dage kommer løbende.

Hvor nordnydere mødes

Kommende oplevelsesdage

Lørdag den 5. september 2026 | 10:00 -15:00

Køkkenlørdag

Vi har fået Nordic Studio i hus — en serie, der henter sit udtryk fra de danske møbelklassikere. Roligt, gennemtænkt, bygget til at holde.

Kom forbi og se den. Der er kaffe, og der er ingen, der spørger, om du har besluttet dig endnu.

Ingen tilmelding. Bare kig ind.

MØD KØKKENFOLKENE

Vi har en del meninger om køkkener. Heldigvis.

Køkkenfolk med erfaring, designforståelse og en ganske stor interesse for, hvordan et køkken 
fungerer i virkeligheden — og en lige så stor interesse for at fortælle dig det.

Du behøver ikke have besluttet dig

Du behøver ikke have en plan. Du må gerne bare gå rundt og åbne skuffer. Det gør de fleste. Vi har kaffe.

Og hvis du undervejs får lyst til at snakke om dit eget køkken, tager vi den derfra.

MØD ERHVERVSFOLKENE

Vi løser også de køkkener, der ikke er private

Entreprenører, bygherrer, husbyggere, boligforeninger, håndværkere — projekter, hvor "det skal bare være rigtig godt"
er en hel anden øvelse, når det er femogtyve boliger i stedet for én.

Har I et større projekt på tegnebrættet?

Om det er et enkelt typehus eller femogtyve boliger på én gang, er tilgangen den samme: ærlig sparring, faste kontaktpersoner, og et samlet ansvar, så I ikke selv skal koordinere mellem ti forskellige led.

Vi kender processen fra skitse til færdigt byggeri, og vi har et sortiment, der spænder bredt nok til at matche både projektets budget og de krav, der stilles undervejs.