Book møde
Find butik

Nordic Craft X Nordic SilkEg og messing gav rød tråd i renoveringen

Andrew og Lena har fundet deres drømmehus – et åbent og imødekommende, arkitekttegnet hus fra 1973 med sjæl og charme. Parret faldt bl.a. for et gennemgående materialevalg med egetræ, hvor træsorten tilfører det stilrene hus varme og hygge.

JKE hjalp til med sammenhængen

Familien har givet huset en gennemgribende renovering og opdatering, som på en og samme tid er tro mod 1973 og peger ind i fremtiden. Køkkenalrummet er stort og åbent – det perfekte sted til samvær og til, at Andrew kan dyrke sin passion for madlavning.

”Hygge for os er at være sammen, og køkkenet er centrum for samvær. Det er husets hjerte, hvor der er plads til alle. Både familie og venner. Og egetræet er en rød tråd, som binder huset sammen,” siger Lena.

Da familien skulle vælge køkken, var det derfor vigtigt, at der var sammenhæng i design, materialevalg og overflader på tværs af de forskellige rum: Køkken, bryggers, viktualierum og badeværelse.     

 

”JKE hjalp os hele vejen rundt i huset med sikker rådgivning, så der er en klar rød tråd. Det giver ro for øjet og viser, at der er tænkt over tingene,” -Lena

Varme og sjæl til køkkenet

Egetræ kombineret med mørke, silkebløde overflader på skuffer er gennemgående materialer. Det samme er messing på vandhaner og greb. En fin detalje er de runde messinggreb, som leder tankerne hen på 70’erne, hvor de runde greb var i stort set alle køkkener. Messinggrebet har parret selv fundet og fået monteret på alle de sorte silk overflader.

De fingertapppede egetræsskuffer er både moderne og trækker en lige linje tilbage til det oprindelige materialevalg og sender et klart signal om, at familien holder af naturens materialer og snedkerkvalitet.

”Det er fantastisk lækkert med fingertappede skuffer. De er smukke og giver varme og sjæl til køkkenet,” siger Lena.

Messing understreger et eksklusivt look

Messinghaner i huset – her en Quooker – understreger et eksklusivt look og står smukt til den sorte bordplade, egetræet og de mørke, silkebløde overflader på skufferne.

Quookeren sørger for kogende vand med det samme, så det er nemt at vaske fedt af pander eller lave kaffe og te med vand direkte fra hanen.

Funktionalitet og lækre detaljer går hånd i hånd i det store køkken. Andrew holder meget af at lave god mad, og det røber sig i indretningen. Eksempelvis har familien valgt en vask på 80 centimeter i stedet for 60 centimeter, så der er god plads til fx bradepander, når de skal vaskes. ”Når jeg laver mad, så skal der være god plads – også til at rode lidt,” siger Andrew, mens Lena forsikrer, at hun er god til at rydde op.

 

Vinkøleskabet er i centrum

Et stort vinkøleskab har også fået en central plads i køkkenet, så der altid er adgang til vin, der er opbevaret ved den helt rigtige temperatur.

Samme materialer går igen i hele huset

De stilsikre materialevalg fra køkkenet er ført videre til husets øvrige rum. I viktualierummet er hylderne i egetræ, og skabene har samme lækre overflader som i køkkenet. De fine runde greb i messing binder også rummene sammen.

Den røde tråd fra køkken til badeværelset

I badeværelset er der også sammenhæng i materialevalg. Her går den sorte silkeoverflade med messinggrebet igen på skuffeelementet.

og ind i Bryggerset

Bryggerset er også tro mod resten af boligen. Sammenhængen mellem rummene sender et klart signal om, at familien sætter stor pris på, at der er en rød tråd gennem hele boligen.

Messingrebets tilknytning til husets historie

I husets oprindelige køkken var der runde greb på egetræslåger, og vi havde et ønske om at genskabe den stil. De runde greb var dog ikke i JKE’s sortiment, men deres montør påtog sig opgaven, og hjalp os med at bevare stilen, fortæller Lena.