Det er arkitekt Lars Vejen fra Njordrum, som sammen med JKE udvikler det nye køkken.
”Samarbejdet er et godt eksempel på, at 1 + 1 kan give mere end 2. Vi går efter en komplet designløsning i vores huse, og her spiller køkkenet en vigtig rolle. Derfor var vi på udkig efter en samarbejdspartner, vi kunne udvikle et nyt køkken til vores huse sammen med. Samtidig får vi mulighed for at bringe køkkenet ud til en langt større kundekreds gennem JKE’s butikker. Det er vigtigt,” siger Lars Vejen.
JKE var bl.a. først på markedet til at bruge det bæredygtige materiale linoleum på lågerne og har træ som et gennemgående materiale – akkurat som Njordrum.
”Vi deler den samme passion for de naturlige materialer og et stærkt nordisk design. Derfor kommer det nye køkken ikke blot til at passe ind i Njordrums arkitekttegnede træhuse, men imødekommer også de stadig flere forbrugere, som ønsker sig et køkken, der både er nytænkende på design og er lavet af bæredygtige materialer. Vores mål er, at vores køkkener skal blive grønnere og grønnere for hver gang, vi designer et nyt køkken,” siger Helle Fyllgraf, marketingdirektør ved JKE.