Book møde
Find butik

Familie fra Aulum der aldrig spillervandt nyt JKE køkken for 75.000 kr.

21.11.2019 - Da Jan Sørensen fra Aulum hørte om Støt Brysterne og hovedpræmien i radio Nova på vej til arbejde, tænkte han, at han ville støtte et godt formål og håbede at vinde. Det gjorde han: Et nyt JKE køkken for 75.000 kr.

Foto: Fra venstre ses Henrik Madsen, markedschef i JKE, den heldige vinder af et nyt JKE køkken, Jan Sørensen, og indehaver af JKE butikken i Viborg, Jes B. Laursen. - Pressefoto kan frit benyttes

 

 

Jan Sørensen er ikke just en spillefugl

Faktisk var det første gang, han spillede på noget, da han sendte en sms afsted med 150 kr. til Kræftens Bekæmpelse Støt Brysterne kampagne.

”Vi har boet i huset i 30 år, og vores fyrretræskøkken fra 1984 trænger i høj grad til at blive skiftet, så jeg blev både meget glad og meget overrasket, da jeg blev ringet op af radio Nova. Faktisk havde jeg helt glemt at fortælle min kone, at jeg havde deltaget,” fortæller Jan Sørensen.

Så derhjemme i Aulum blev hans kone, Majken, jublende glad. Ægteparret bor i et ældre hus fra 1911, og efter at børnene er flyttet hjemmefra har ønsket om at skifte det gamle køkken ud tit været et samtaleemne ved spisebordet.

Trænger til nyt køkken

”Det er jo fantastisk at vinde et nyt JKE køkken, når vi netop trænger til en større renovering af køkkenet. Vi vil gerne skifte fyrretræskøkkenet ud med et lysere og lettere køkken, og så skal vi have revet en halvmur ned i køkken alrummet, så vi får åbnet mere op,” siger Jan Sørensen.

Det glade ægtepar fik overrakt checken af markedschef Henrik Madsen fra JKE og indehaver af JKE butikken i Viborg, Jes B. Laursen.

Ægteparret har endnu ikke besluttet, hvordan køkkenet skal indrettes, og hvilken køkkenmodel, de gerne vil have, men er åbne over for sparring og gode ideer.

”Jeg er sikker på, at vi sammen finder det helt rigtige køkken til familien, når vi har drøftet deres ønsker og behov. Der er jo rigtig mange muligheder for at få præcis det køkken, familien drømmer om. Det er skønt at overrække et køkken til en glad vinder,” siger Jes B. Laursen, indehaver af JKE i Viborg.

 

Nordic Kitchen Design, Key visual

Yderligere oplysninger:  

Henrik Madsen, markedschef hos JKE, tlf.: 61 80 04 34, mail: hema@jke-design.dk

 Eller:

 Indehaver af JKE butikken i Viborg, Jes B. Laursen, mail: jke@jke-viborg.dk, tlf.: 70 26 32 62.

LIGENU: Spar 30% på skydedøre og inventar. SE MERE HER