Book møde
Find butik

En nyhed du skal se og mærkeJKE Linoleum

Du kan se, det er smukt. Men linoleumfronternes fløjlsagtige blødhed er du nødt til at komme ind og opleve. Så kan du samtidig få hele historien om, hvor fantastisk et materiale linoleum er: Slidstærkt, lydabsorberende og bæredygtigt.

Linoleum er blevet brugt gennem generationer til gulve og bordplader. Nu er JKE Design gået skridtet videre og har skabt køkkenkonceptet, JKE Linoleum, hvor linoleummet er blevet løftet op på skabslågerne.

NATURENS EGNE FARVER

Med introduktionen af den helt nye varme lerbrune farve, fås linoleum nu i seks af naturens smukke farver, fra den helt lyse sand til askegrå, antracitgrøn, nåletræsgrøn, lerbrun og antracit. Alle farver er fantastiske sammen med egetræ.

NEMT I HVERDAGEN

Linoleum er nemt at holde i hverdagen, så det forbliver pænt at se på. Det er et slidstærkt materiale, der er let at rengøre og så er det naturlig hygiejnisk. Den matte bløde overflade tåler både olieprodukter, fedtstoffer og traditionelle opløsningsmidler. Linoleumsfronterne har den fordel, i modsætning til en række andre materialer, at man ikke ser børnenes fedtfingre på lågerne, og det gælder både på de lyse og mørke farver.

De fleste har også oplevet, hvor dårlig akustikken er i især nybyggede huse. Det problem kan linoleumsfronterne være med til at afhjælpe, da den bløde overflade er lydabsorberende og dermed skaber en bedre akustik i rummet.

LINOLEUM ER GOD KARMA TIL HJEMMET

Fremtidsforsker Missona Aston taler om, at jo mere vi omgiver os med teknologi i en travl hverdag, jo mere har vi brug for sanselighed, natur og nærvær i vores liv. Linoleum bidrager ganske enkelt til god karma i boligindretningen.

Mange ønsker en mere bæredygtig livsstil. I det bæredygtige ligger ønsket om at vælge materialer, der ikke belaster naturen unødigt. ”Vi vil gerne vise hensyn til naturen, når vi indretter vores hjem. Her passer træ og linoleum fint ind. Det er materialer, der giver os god samvittighed. Materialerne må gerne udstråle noget råt og simpelt i god nordisk stil. Vi vil i stigende grad have naturen og naturens farver ind i hjemmet. Det ’ground-er’ os,” siger Missona Aston.

LINOLEUM. PLUS PÅ CO2 REGNSKABET

Linoleum er et fantastisk naturmateriale, som består af linolie, harpiks, kalk, træmel og miljøvenlige farvepigmenter. De naturlige ingredienser optager mere CO2, end de udleder under produktionen. Linoleum giver altså plus på CO2 regnskabet. Og så er det et smukt og slidstærkt materiale, som er dejligt at røre ved.

Udviklet i samarbejde med en af
Norges mest anerkendte designere

JKE Linoleum er udviklet i samarbejde med Halvor Bakke, en af Norges mest anerkendte designere. Linoleum er en lille revolution til køkkenet. Udover at linoleum er et naturmateriale, er det rart at røre ved og smukt med fronternes matte fløjlsagtige blødhed. Og så er det fantastisk sammen med materialer som natur eg eller røget eg.

Halvor Bakkes egen favorit er et køkken med antracit linoleum kombineret med træ af røget eg. Lågerne er JKE model Nordic One med Edge greb i antracit lak. Bordpladen er sort keramik med sort vask. Se Halvor Bakke fortælle om sit favoritkøkken og de forskellige muligheder.

”Linoleum er en lille revolution til køkkenet: Slidstærkt, lydabsorberende og miljøvenligt. Og så er den matte, fløjlsbløde overflade helt utrolig smuk og fantastisk sammen med egetræ. Skal du have nyt køkken, så skal du ind og opleve det!”

Halvor Bakke, Designer

LIGENU: Spar 30% på skydedøre og inventar. SE MERE HER