Book møde
Find butik

Nordic MultifrontUNIK OG DRISTIG KØKKENLØSNING

Ranka og hendes familie har totalrenoveret deres 60’er villa i Levanger i Norge, hvor køkkenet er blevet et helt særligt samlingspunkt for familie og venner. 

Med et skarpt og stilfuldt nordisk design

der samtidig er lige netop så dristigt, at det også vækker opsigt, har Ranka og Svein fået det drømmekøkken, de håbede på, da de totalrenoverede deres 60’er villa, som ligger på Bambergvegen i Levanger i Norge.

Det store, åbne rum er blevet hjertet i deres hjem, som har fået en helt ny dimension ved at åbne køkkenet op. Det er her, de tilbringer det meste af deres tid, når de er hjemme, og det er her, de samles som familie og med gode venner, der alle nyder kigget til naturen og havet lige udenfor.

Stue og køkken er nemlig indrammet af store vinduer med havudsigt

og rummet er åbnet yderligere op med en skydedør, der giver direkte udgang til en overdækket veranda, hvor der er dejligt at opholde sig året rundt - uanset vejret.

Den mørke stil går igen i begge rum, så der kommer en fin synergi mellem køkken og stue, der føles som ét, stort indbydende rum. Stort og luftigt, men samtidig intimt og fint.

Samtidig har udvidelsen af køkkenet med de store vinduespartier skabt fornemmelsen af et stort uderum i køkkenet, som familien nyder hver eneste dag.

Kæmpe køkkenø udgør hjertet i rummet

I indretningen af rummene er intet overladt til tilfældighederne. Alt er nøje gennemtænkt, og Heidi fra JKE Design Levanger har bistået familien med planløsningerne i hele huset, hvor den stilfulde ø udgør hjertet i JKE Multifront køkkenet.

Her elsker familien at invitere gæster hjem på god mad.

Ranka, hvis far kommer fra Balkan, holder meget af at lave mad fra sin fars hjemegn og bruger gerne 2-3 timer i køkkenet på at kokkerere, mens gæsterne hygger sig ved bordet, og alle kan være en del af samværet. 

De mørke ege-fronter og den udtryksfulde granit har givet køkkenet præcis det udtryk, som Ranka drømte om – et stilfuldt mix af træ, sten og naturelementer, som hun ikke kunne have ønsket sig smukkere, og som bringer minder om den smukke, uspolerede natur på Balkan.

Gennemgående unik natursten

En helt særlig detalje i køkkenet er den brasilianske Cosentino-granit, som er gennemgående på bagvæg, bordplade og frisiden på køkkenøen.

Den overrasker med sin naturlige skønhed og skaber en unik linje i køkkenet, der skiller sig ud fra det ordinære og binder detaljerne i rummet sammen.

Den naturlige sten er modstandsdygtig over for varme, slidstærk og har en naturlig æstetik og skønhed, og så er den farveægte.

Hele huset er i øvrigt udstyret med JKE Design – udover køkkenet har familien brugt JKE Design Levanger som leverandør til både bad, garderobe, walk-in closet og interiør.

NORDIC Silk - En silkeblød og ekstrem slidstærk nyhed. LÆS MERE HER