Book møde
Find butik

Nordic InlineTv-vært elsker sit nye køkken

hjemmets nye samlingspunkt

 

Silje Sandmæl er kendt hjemme i de norske stuer for ikke at vælge den første den bedste løsning. Hun er forbrugerøkonomen, som toner frem på tv og sætter fokus på, hvordan pengene nemt bliver brugt forkert. Først som vært på Luksusfælden gennem flere år og siden for økonomiprogrammet ’I lommen på Silje’.

Når Silje skal til egne lommer for at købe større ting, fx et køkken, så bruger hun god tid på at planlægge.

”Jeg ser mig grundigt for, fordi jeg er optaget af pris, men også for kvalitet og holdbarhed. For mig er det værd at betale mere for noget, der holder. Da jeg skulle have nyt køkken, besøgte jeg derfor utallige leverandører, før jeg blev forelsket i JKE. Virksomhedens køkkener står for både kvalitet, design og holdbarhed,” fortæller Silje Sandmæl, som også er forbrugerøkonom i Norges største bank, DNB.

Hun viser rundt i sit nye JKE køkken, der er udført i sort eg. Det er indbegrebet af nordisk design – deraf navnet Nordic Inline. Køkkenet er blevet helt, som hun drømte om.

 

Model: Nordic Inline, sort eg
Bordplade: Natursten
Hvidevarer: Neff
Armartur: Quooker

Køkkenet er vores samlingssted

”Jeg elsker mit køkken. Hjemme hos er køkkenet et vigtigt sted at samles. Vi er en aktiv familie med mange bolde i luften. Ofte møder vi kun hinanden i døren. Derfor er det så vigtigt at have et  samlingspunkt. Efter vi har renoveret køkkenet, er det klart dét rum, hvor vi tilbringer mest tid sammen, ” siger Silje.  

Foruden af Silje og hendes mand består familien af to sønner og en datter i alderen fra 8 til 16 år. Der er fart over feltet i hverdagen, hvor børnene også skal til ishockey, håndbold og fodbold.  

Vigtigt med praktisk køkken

Netop den travle hverdag gjorde det ekstra vigtigt for Silje at sikre, at det store køkken ikke ‘bare’ blev flot og stilrent, men at det blev praktisk indrettet til mange formål.

”Min mand havde kun to ønsker, og det var at få et vinkøleskab og isterningemaskine. Begge ønsker blev indfriet, og ungerne er vilde med quookeren, så de hurtigt kan lave nudler efter skole. Og jeg nyder at kunne lave en kop te på ingen tid. Jeg er også rigtig glad for det store hjørnekøleskab, som vi fik plads til. Vi handler stort ind en til to gange om ugen for at spare tid, penge og minimere madspild. Derfor er det vigtigt med god plads i køleskabet,” siger Silje.  

Rigtig god rådgivning

”Jeg skulle egentlig ‘bare’ købe køkken, men endte også med at købe ny indretning af toilet og bad. Nu har jeg en rød tråd i gennem hele huset og en løsning, som jeg virkelig er glad for. Den oprindelige løsning, jeg selv havde udtænkt var ikke i nærheden af det, Kristin foreslog.”

Nu glæder hun sig bare til at invitere venner og familie til middagsselskaber fremover. ”I mit nye køkken er der plads til at skabe mange minder. ”

 

Masser af bordplads og frit udsyn

Med fem i familien går madlavningen i det nye køkken meget hurtigere, fordi der er mere plads ved køkkenbordet, så flere kan bidrage. Og så er der to ovne. Familien skiftede også det aflange spisebord ud med et rundt, som på en hyggelig måde samler familie og venner om måltidet. Når Silje står ved kogepladen, så holder hun af det frie udsyn, hun har fået. Udsigten bliver ikke ødelagt af emhætten, da den er nedsænket i kogepladen.

Bæredygtige materialer

Stor funktionalitet i køkkenet - koblet med høj kvalitet - betød meget for Silje, da hun skulle vælge køkken. Hun holder af tanken om, at køkkenet kan holde i rigtig mange år.

”Jeg synes, det er et plus, at JKE fokuserer på bæredygtige materialer, lokal produktion og nære leverandører. Oveni fik jeg besøg derhjemme af JKE’s køkkenarkitekt, som målte op, inspirerede mig og gav masser af vejledning, ” siger Silje.