Nordic inline

Familiekøkken med plads til det gode liv

Familien elsker, at det åbne køkken giver mulighed for at sidde og vende dagen eller spille spil med børnene, samtidig med at der laves mad.

Ombygget charme fra 40'erne i Aarhus

Familien i Aarhus har renoveret en villa fra 40'erne og skabt et personligt og charmerende udtryk ved at mikse stilrent design med originale elementer fra huset, som rå murstensvægge og afhøvlede trægulve. Resultatet er en moderne familiebolig, der fortæller husets historie. En særlig detalje er glaspladen i gulvet, som giver kig til vinkælderen.

Kompositsten med marmor-look

Familien har valgt en bordplade i kompositsten med marmor-look, som både har et smukt spil og er yderst praktisk i et travlt køkkenliv. Bordplader i kompositsten er hårdføre, behøver ingen vedligeholdelse og fås i mange farver og mønstre.

Bogreolen binder køkken og stue sammen

Der er skabt et elegant samspil mellem køkken og stue ved at afslutte de dele af køkkenet, der vender mod stuen, med reoler, som bruges til nips og kogebøger. Reolerne har en varm Café Latte-brun, som giver kontrast til det hvide og spreder en hyggelig stemning. Café Latte-farven er en af JKE Designs udvalgte trend-farver, som kan tilvælges gratis på udvalgte modeller. Det lækre køkkenmiljø er bygget op omkring modellen Nordic Inline, der med den grebsløse, glatte låge leverer et skarpt og tidsløst look.

Opladerdock i skuffen gemmer elektronikken væk

Mobiltelefoner og tablets bliver gemt væk i skuffen mens de lades op i den indbyggede opladerdock. Krydderiindsatsen i køkkenskuffen er blevet brugt kreativt til at holde styr på tablets og mobiltelefoner mens de lades op.

Få en snak med en køkkendesigner

Du har dine tanker og ønsker til dit nye køkken. Vores køkkendesigner har den erfaring, der skal til for at sikre, at virkeligheden bliver præcis, som du drømmer om. Så hvorfor ikke mødes over en kop kaffe og komme videre i processen? Det er helt uforpligtende, men mere end tiden værd.