Nordic Modern & Multifront

Perfekt synergi

Tom og hans familie flyttede ind i deres nye hus i Billingstad i Norge for et år siden. Køkkenet blev nøje udvalgt. Det skulle matche boligens arkitektur og indretning, så der blev en flot sammenhæng i boligen, men også mellem ude og inde. Det minimalistiske hus, som ligger på en smuk naturgrund, er beklædt med sibirsk lærk i horisontale linjer.

Ude er næsten inde

Der er kælet for sammenhængen mellem materialer og udtryk ude og inde i huset i Billingstad. Det oplever man med det samme. Sammenhængen mellem ude og inde er også tydelig, når den store terrassedør mellem køkkenet og haven står åben. ”Vores køkken er husets hjerte. Her hygger vi med familie og venner, som sætter stor pris på at sidde i køkkenet omkring vores store spisebord, som nemt har plads til 10-12 personer,” siger Tom.

På en lun sommerdag er det let at flytte udenfor eller bare nyde nærheden til naturen og fuglenes sang gennem den åbne dør.

Masser af plads i højskabene

Køkkenet er indrettet praktisk og har masser af opbevaringsplads i de store højskabe, hvor der også er to store køleskabe. Den væghængte emhætte bidrager også til et let og luftigt udtryk i køkkenet.

Book et gratis og uforpligtende møde med en køkkenarkitekt