Nordic One & Inline BasicDet elegante designerkøkken i rå omgivelser

En rå betontrappe fører op til et stort åbent rum med panoramaudsigt over Horsens fjord, marker, skov, by og himmel. Her er køkken, kontor, spisestue og dagligstue smeltet sammen i ét stort funktionsopdelt leverum, hvor familien lever og nyder det daglige liv sammen.

INDUSTRIELLE KONTRASTER

Kim og Charlotte elsker at lave mad. De udvælger få gode råvarer og sætter dem sammen i enkle autentiske retter med et lille overraskende twist. Det samme gælder indretningen af deres nyopførte udsigtsvilla i Stensballe ved Horsens. De bedste materialer og produkter er sat sammen til en enkel og eksklusiv stil med rå detaljer og overraskende twists. Kim og Charlotte har skabt et køkken der er den perfekte fusion mellem Nordic Kitchen Design og villaens industrielle fremtoning.

Køkkendesignet tager afsæt i JKEs Nordic One køkkenmodel, der med sine rene linier matcher de industrielle omgivelser. Køkkenøen er hvid, så den virker let og luftig foran de store panoramavinduer. Køkkennichen er i elegant og stilren sort eg, der med sine diskrete åretegninger giver rummet varme og spiller op mod væggens rå beton.

Udsigtsvillaen er tegnet af Lundhilds Tegnestue og udført af Arktuel Vejle. Den øverste etage er placeret forskudt og gør villaen til en skulptur i sig selv. De forskudte vinkler skaber små og store overdækkede rum udenfor og sprælske og overraskende vinkler indenfor.

Parret holder af enkelhed og lige linjer, samtidig med at indretningen gerne må overraske.

Sengetøjet er gemt væk i store skuffer

I kontor og soveværelse er opbevaringen gemt væk i store skuffer, der danner en bred bænk. Her kan man slænge sig og nyde udsigten og lyset foran vinduerne.

Bænken binder rummene sammen

Bænken begynder i kontoret og fortsætter ind i soveværelset, så der dannes en visuel sammenhæng mellem de to rum. Bænken skjuler alt fra sengetøj i soveværelset til printer og papirer i kontoret.

En gennemtænkt indretningsfilosofi

Charlotte og Kim fra Horsens har en fast indretningsfilosofi: Enkelt, stilrent og lidt råt med en wauw-oplevelse i hvert rum. 

Et roligt og eksklusivt rum

Badeværelset er ingen undtagelse. Her træder man ind i et roligt og eksklusivt rum. Grå betonfliser er ført helt op til loftet og skaber en rå kontrast til et stilrent badeværelsesmøbel, hvis lethed understreges af dæmpet lys under møblet. Det store wauw er badekarret, hvor man kan tage et afslappende bad og samtidig nyde udsigten over fjord, skov og marker. 

Giv bryggerset opmærksomhed

Når man bygger nyt og indretter, er bryggerset sjældent det rum, der får mest opmærksomhed. Men det er synd, mener Charlotte og Kim fra Horsens, for det er ofte et rum, der bruges rigtig meget i dagligdagen. Derfor har parret gennemtænkt deres bryggers, så det har samme rolige og enkle stil som resten af huset, men samtidig er funktionelt indrettet til både at være vaskerum, daglig garderobe og arbejdsbord til juledekorationer og andre kreative projekter.

Inline Basic i bryggerset

Til bryggerset har parret valgt Nordic Inline Basic. Charlotte er særlig glad for, at skuffer og skabe har ens fronter, så de lige linjer ikke brydes, men er rolige og enkle.

Læs mere om modellen her
>>