Nordic InlineFunktionel small space living på havnefronten

Det er blevet hot at leve småt. Small space living giver os frihed til at bruge tiden på det, der giver os værdi. Samtidig stiller det nye krav til indretningen, for opbevaring er et kodeord, når en lille bolig skal fungere optimalt.

Pladsen udnyttets optimalt

For et år siden flyttede Anne Mette og Palle Vejrup og deres to teenagedøtre fra parcelhus i oplandet til small space living i byen. Valget faldt på ikon-byggeriet Lighthouse på havnen i Aarhus og en fantastisk beliggenhed i første parket ud mod Aarhus Bugten. Tæt på job, uddannelse, by, kulturelle tilbud og løbeture langs vandet.

Lejligheden er på 95 m² og har to soveværelser. Egentlig et for lidt til familien. Men med en kreativ indretning er pladsen udnyttet optimalt med et skjult soveværelse i stuen. Det skulpturelle skabsarrangement fra JKE Design er i virkeligheden forældrenes klædeskab, og de to sorte puffer gemmer sengen. Og med førsteparket til Aarhus Bugt kan Anne Mette og Palle nyde udsigten til både sæler og marsvin, lystsejlere og erhvervsfiskere direkte fra sengen.

Helt enkle møbler tager mindre plads rent visuelt i små rum og giver et mere rummeligt udtryk. JKE Designs rådgiver har derfor integreret en reol med svævende glashylder i midten af skabsvæggen. Det gør udtrykket let og giver samtidig plads til både bøger og blues-musik.

Mobil ø med flere funktioner

Køkkenet er ikke forbeholdt madlavning, men er knudepunktet i familiens dagligdag. Her har Anne Mette og Palle indrettet hjemmekontor i en mobil ø med flere funktioner. Udover at rumme parrets computere og kontor fungerer øen også som ekstra frasætningsplads i køkkenet. Når øen da ikke står ved vinduet i stuen med udsigt over Aarhus Bugt.

Ved at vælge samme låge til både køkken, den mobile ø og klædeskab er der skabt designmæssig sammenhæng i hele hjemmet. Det understreger det rolige og rummelige udtryk i familiens lille, men yderst funktionelle bolig.