Feinschmeckerkøkken i funkisvillaen i AarhusNordic Inline

Luise og Rasmus udnyttede Nordic Inlines grebsløse look til at puste nyt liv i den gamle Funkisvilla. Funkisvillaen havde i en årrække været brugt som administrationsbygning for Aarhus universitet. Væggene var fulde af computerstik, og gulvet var dækket af linoleum i lange baner. Men med de oprindelige tegninger fra 1934 i hånden har Luise Lyngby og Rasmus Kjær renoveret hele bygningen til en pragtfuld bolig anno 2015.

Stilrent og moderne køkkendesign fra JKE skaber samlingspunktet, hvor vin, venner og mad er i centrum.

Indretningen er ført tilbage til de originale rum, og det store køkken-alrum breder sig i det oprindelige køkken og spisestue. Køkkenet i sort eg fra JKE giver en rå og maskulin kontrast til den rå murstensvæg og de flotte gamle gulvplanker, der dukkede frem, da linoleumsgulvet blev fjernet.

Modellen Nordic Inlines enkle design, med de indfræsede grebslister gav Luise og Rasmus mulighed for at skabe et stilrent køkken, der diskret indgår i en symbiose med huset og fremhæver rummets unikke sjæl.

En af de mange personlige detaljer, der får kontrasterne til at spille sammen, er det unikke spisebord, hvor træet har fået lov at stå i sin naturlige pragt. Bordet er lavet af fire meter lange og 150 år gamle egeplanker, som parret har fundet hos Lundeborg Træ på Fyn. Rasmus har omhyggeligt slebet og behandlet bordet, så det tåler hverdagen i et køkken.

Køkkenet er blevet samlingspunktet, hvor vin, venner og mad er i centrum. Der er ofte gæster i køkkenet, og Luise og Rasmus laver rigtig meget mad. Derfor har parret prioriteret praktiske løsninger og høj kvalitet. Ovnen er 90 centimeter bred og placeret i ergonomisk højde midt i skabsvæggen. Det giver plads til en funktionel hylde til kogebøger og nips, som samtidig bryder de sorte flader og skaber spil i køkkenet.

 

100% GENNEMFØRT SORT STIL

Sorte bordplader fuldender udtrykket. Den sorte farve gennemsyrer hele indretningen, så designet står frem i en smuk sort silhuet. Vi bruger den stærke europæiske eg og håndsorterer træet til hvert køkken, så træstrukturerne er så ens, som naturen tillader. De silkeglatte gribelister, hvor hænder rører hver dag, får en ekstra bejdse-behandling, og hele lågen får flere gange lak, så den smukke overflade forbliver smuk.

Den vellykkede indretning er et resultat af års erfaringer med at bygge om. For selv om Luise og Rasmus kun er omkring de 30, er funkisvillaen midt i Aarhus det tredje hus, de bygger om og indretter helt fra bunden. Ud over deres store fælles passion for byggeri og indretning, har de også en fælles passion for naturen. Rasmus er ivrig trofæjæger, så parret har rejst i store dele af verden på jagt. De to interesser forenes i køkkenet, som er fyldt med god stil og gode indretningsdetaljer, samtidig med at naturen ses i materialerne. Låger og skuffefronter er i sort eg, hvor træets diskrete struktur fornemmes under den sorte overflade.