Køkkenskabe

Det klassiske køkken fuldendes af køkkenskabe med herskabelige detaljer, der emmer af hygge og håndværk. JKE sætter en ære i smukt håndværk og giver dig et væld af muligheder for køkkenskabe i både moderne og klassisk stil. Du bestemmer selv, om stilen skal være enkel og nordisk med blot et dryp af gamle dage, eller om stilen skal gennemføres fra skabsfront til bordplader.

Køkkenskabe med smarte detaljer

Hos JKE, er en af vores vigtigste opgaver at skabe et godt køkkenliv, hvor der er rum til samvær og de ting, som du holder af. Køkkenet er et af de steder vi opholder os mest. Det er her vi laver vores måltider, hvor vi mødes inden dagen for alvor går i gang, og hvor vi drøfter vores oplevelser, når dagen går på hæld. Derfor skal der i et godt køkken også være plads til mere end bare madlavning. Her spiller køkkenskabet en vigtig rolle for at skabe plads. Med vores mange detaljer kan du med garanti finde et køkkenskab, der passer til netop dig og din familie. Det rette køkkenskab er også vigtigt, til at gøre køkkenet rart og overskueligt, når der skal laves mad eller hygges.

Vi har gennem årene udviklet vores køkkenskabe til at have mange smarte detaljer, så du altid har overblik over dine køkkenskabe og udnytter pladsen i køkkenet optimalt. Vores køkkenskabe har mange funktioner, og du kan eksempelvis let sætte dine tunge køkkenmaskiner i et af vores køkkenskabe, og finde dem frem igen, med vores hævebeslag, der gør det tunge arbejde for dig.

Mulighederne er mange med et køkkenskab

Hos os har du mange muligheder for at finde et køkkenskab, der passer præcist til dit køkken, hvad enten du har få eller mange kvadratmeter at gøre godt med. Vi har udviklet vores køkkenskabe, så de passer til hverdagen. Du kan eksempelvis gemme strygebrættet i køkkenskabet med en udtrækkelig skuffe, stille mikroovnen væk bag skabslågen, eller få et køkkenskab installeret sammen opvaskemaskinen, så du får en mere ergonomisk oplevelse. Mulighederne er mange, og med vores mange års erfaring og konstante udvikling, kan du få et køkken hvor køkkenskabene skaber funktionalitet og harmoni.

Få en snak med en køkkendesigner

Du har dine tanker og ønsker til dit nye køkken. Vores køkkendesigner har den erfaring, der skal til for at sikre, at virkeligheden bliver præcis, som du drømmer om. Så hvorfor ikke mødes over en kop kaffe og komme videre i processen? Det er helt uforpligtende, men mere end tiden værd.