En stålbordplade er ikke varmefast, hvilket betyder, at du som udgangspunkt ikke skal stille varme gryder og pander direkte på overfladen.
Du skal også holde øje med ridser og fedtede fingre. De fleste ser det som en del af den industrielle charme, når ridserne sætter sig i pladen. Du kan dog sagtens begrænse omfanget med plejemidler, som din køkkenkonsulent kan anbefale dig. Samtidig vaskes fedtede fingre også nemt væk, da snavset ikke sætter sig i materialet.
Rene linjer med en stålbordplade
Køkkenet er hjertet i mange hjem, hvor dagen starter og slutter. Det er her man mødes med familie og venner, drøfter stort som småt, og tilbringer meget tid med både madlavning og hygge. Derfor skal køkkenet også afspejle hjemmet og din personlige stil. Bordpladen er en af de mest synlige overfalder i køkkenet, der udover at være en del af det visuelle udtryk også skal være funktionel i dagligdagen. Vi har mange forskellige bordplader, i alt fra træ til stålbordplader, så du kan finde en, der passer til netop dit køkken.
En rustfri bordplade i stål har smukke, industrielle undertoner, der passer flot ind i den skandinaviske stil, hvor forskellige materialer mødes på ny, og skaber et unikt og minimalistisk udtryk. Med en stålbordplade kan du også få helt rene linjer i dit køkken. Du kan eksempelvis vælge en stålbordplade med vask, hvor vasken svejses sammen med bordpladen. Det giver en elegant og helt usynlig overgang mellem stålbordpladen og vasken. Bagkanterne på den rustfrie stålbordplade kan enten være med fuge eller med en stålbagkant, der skaber en glidende overgang til væggen, hvor der ikke kan samle sig skidt. Det giver et smukt og minimalistisk udtryk til køkkenet.
Når dit nye køkken skal installeres, laver vi din stålbordplade efter mål. Her er en stålbordplade også et utroligt praktisk og fleksibelt valg. En rustfri stålbordplade, med eller uden vask, kan nemlig let tilpasses og svejses til alle mål, så den er let at tilpasse til netop dit køkken. En stålbordplade kan også svejses sammen med en bordplade i Corian, for en flot sammensætning af materialer. Da den rustfrie sålbordplade er let at svejses, kan du let få helt rene linjer i køkkenet uden synlige overgange.