Book møde
Find butik

Guide:Hvilken køkkenbordplade er bedst?

At vælge køkkenbordplade er en stor beslutning, særligt fordi netop bordpladen er en meget central del af køkkenet - og en af de største poster i budgettet til nyt køkken. Så hvordan vælger du den bedste køkkenbordplade? Se med her hvor du kan udforske forskellige materialer og finde det rigtige match mellem dine behov og dit budget. 

Der findes ikke én rigtigkøkkenbordplade…

… hvilken bordplade vil være bedst til netop dit køkken afhænger i høj grad af, hvordan du gerne vil bruge dit køkken. Og når første du har indsnævret dine behov, bliver det meget nemmere at vælge rigtigt.  

Herunder kommer vi med de 4 vigtigste overvejelser, som kan hjælpe dig på vej i netop denne proces. 

De 4 vigtigste overvejelser inden du vælger køkkenbordplade

  1. Hvor meget må køkkenbordpladen fylde i budgettet?  

    Det er ikke nogen hemmelighed, at køkkenbordpladen er en stor post i køkkenbudgettet. Hos JKE finder du køkkenbordplader i flere prisklasser, så alle kan være med. Materialer som natursten og massivtræ ligger i den dyre ende mens laminat er mere prisvenligt.  
     
    Se mere om de forskellige materialer længere nede på siden her.  

  2. Hvor meget tid vil du bruge på vedligeholdelse?  

    Mange drømmer om en helt særlig køkkenbordplade f.eks. i massivtræ, men glemmer at den type køkkenbordplade kræver en del vedligeholdelse. Overvej om det er noget du vil bruge tid på eller i stedet heller vil have en vedligeholdesfri bordplade.   

  3. Skal køkkenbordpladen være særligt slidstærk?  

    Drømmer du om en køkkenbordplade, som er særlig modstandsdygtig overfor ridser, fedtede fingre, rødvin og andre stærkt farvende madvarer - og måske endda kan tåle høje temperaturer? Der er stor forskel på, hvor modtagelige de forskellige bordplade-materialer er - og dermed på, hvor egnede de er til netop dit køkken.  

  4. Er design og æstetik særligt vigtigt?  

    En anden vigtig overvejelse er naturligvis også designet. Hvordan vægter du design vs. pris og funktion? Hvordan vil bordpladen påvirke køkkenets samlede udtryk - og hvordan spiller det sammen med det samlede udtryk i dit hjem? 

 

Keramik og Dekton - det ekstremt slidstærke valg

Vælger du en køkkenbordplade i keramik eller dekton, får du en af de mest robuste bordplader på markedet. Dette materiale har både en høj varme tolerance, er slidstærkt og modstandsdygtigt overfor ridser og misfarvninger fra f.eks. madlavningen.  

Med en keramikbordplade vil du kunne sætte en brandvarm gryde direkte på bordpladen uden at der sker noget – faktisk vil gryden smelte før din køkkenbordplade gør! Og i modsatte ende af temperaturskalaen vil du også kunne optø frostvarer direkte på bordpladen. 

Udover at materialet er praktisk anvendeligt, har det også en flot og eksklusiv finish. Med keramik som materiale får du en køkkenbordplade, der er rar at røre og se på – en bordplade du kan have glæde af i mange år frem. 

Kendetegn: let vedligehold – ekstrem høj slidstyrke – varme tolerant - omkostningstung 

Udforsk keramik og dekton
>>

Kompaktlaminat-bordpladen

Med kompaktlaminat får du en køkkenbordplade, som er stærkere, tyndere og hårdere end normalt laminat. Bordplader af dette materiale er kendetegnet ved at hygiejnen er i top, rengøring let – og så kræver bordpladen ikke særlig vedligehold.  

Samtidigt kan du finde kompaktlaminatbordpladen i alt fra klassisk sort og hvid til flere forskellige strukturer og tykkelser.  

Kendetegn: Lav pris – let vedligehold – høj slidstyrke - stor variation i udseende  

Se mere om materialet kompaktlaminat
>>

Klassikeren: Bordpladen i laminat

Laminat er et af de mest populære materialer til køkkenbordplader. Det tåler både aktivt brug og du finder materialet i mange skønne farver og med forskellige strukturer, så du kan få lige præcis den variant, der vil passe ind hjemme hos dig.  

Samtidig er laminatbordpladen både nem at holde - og så er den klassiske laminatbordplade vores mest budgetvenlige materiale.  

Kendetegn: Budgetvenlig pris – let vedligehold – høj slidstyrke - stor variation i udtryk og farve

Læs mere om laminat her
>>

Bordplader i natursten og granit

Det særlige ved køkkenbordplader i natursten og granit er, at der er tale om naturmateriale - ikke to bordplader er ens. Samtidig er granit og natursten utrolig holdbar og let at vedligeholde. Dog har bordplader i disse materialer en porøs overflade med naturlige småhuller, hvorfor de med jævne mellemrum bør behandles med stenolie. 

Modsat hvad mange tror, kan sten- og marmorbordplader ikke tåle voldsom varmepåvirkning. I grove tilfælde kan du risikere at bordpladen revner! Her anbefaler vi, at du tager en dialog med din køkkenarkitekt og afklarer behov.  

Kendetegn: moderat vedligehold – mellem slidstyrke - naturmateriale - pristung 

Mere om natursten og granit
>>

Bordplader i massivtræ

Træbordplader giver varme og sjæl til køkkenet - og er for mange drømmen, når de skal vælge køkkenbordplade. Du kan vælge mellem flere forskellige træsorter, der har hver deres elegante udtryk - men som alle er utrolig rare at røre ved og samtidig forbedrer akustikken i rummet. Opdag fx de mange variationer af egetræsbordplader.  

Fordelen ved en massivtræ-bordplade er, at den kun bliver smukkere og smukkere med årene - samt at den kan slibes let for at udbedre mindre ridser og hakker. Dog kræver denne type køkkenbordplade særlig vedligeholdelse med olie.  

Kendetegn: Høj slidstyrke – kræver vedligeholdelse – omkostningstung - forbedrer akustik i rummet 

Se mere om massivtræ her
>>

Corian og Core

Corian er et fuldkommen lukket kompositmateriale helt uden porrer. Du får derfor en køkkenbordplade, som kræver minimum vedligeholdelse og som bevarer sit smukke udseende i mange år frem.  

Skulle uheldet være ude og er der kommet små ridser eller stød, kan Corian repareres af en professionel. Selvom corian er meget slidstærkt, skal varme pander og gryder holdes fra pladen og farvende væsker bør tørres op med det samme for ikke at efterlade mærker. 

Kendetegn: Let vedligehold – mellem slidstyrke – kan repareres - pristung 

Se mere om corian og core
>>

Stålbordplader

Køkkenbordplader i stål er oftest noget man ser i professionelle køkkener. Flere private er dog også begyndt at få øjnene op for de smukke stålbordplader, som er særlig elskede for deres stilrene look og praktiske anvendelighed i køkkenet.  

Stål kan svejses og tilpasses til lige de mål du har i køkkenet og så passer en bordplade i stål perfekt ind i det minimalistiske, moderne køkken. Samtidig er stål et af de mest slidstærke materialer, du kan vælge som bordplade.  

Kendetegn: Suveræn hygiejne – let rengøring – modtagelig for ridser – lav varme tolerance 

Læs om fordelene ved stål
>>

Kompositsten som bordplade

Få et elegant og ensartet udtryk i køkkenet med en køkkenbordplade i komposit. Materialet her fremstår æstetisk, fås i et bredt udvalg af farver og mønstre og er lavet af 94% kvartsmaterialer. Modsat natursten og marmor er overfladen helt lukket og kræver derfor ikke samme grad af vedligehold.  

Komposit er både hårdfør overfor stød og ridser og selv fedtstoffer som smør og margarine gør ikke skade på pladen. 

Kendetegn: Let vedligehold – høj slidstyrke - pristung - stor variation i udtryk og udseende 

Opdag materialet komposit her
>>

Hvad koster en køkkenbordplade?  

Som udgangspunkt vil køkkenbordpladen være en stor post i køkkenbudgettet. Præcis hvor stor den del skal være, er dog helt op til dig. Drømmer du om et eksklusivt materiale som f.eks. massivtræ eller granit, kommer prisen for bordpladen næsten op på samme niveau som resten af køkkenet. 

Et mere prisvenlig alternativ er laminatbordpladen, som har en lavere pris, men mange gode fordele som høj slidstyrke og let vedligeholdelse. 

For at vælge den bedste bordplade til dit køkken til den rette pris, bør du se på, hvilke egenskaber din bordplade absolut skal have, hvilke den gerne må have - og sammenholde de behov med dit budget. 

Her kan vores erfarne køkkenarkitekter hjælpe med at spore dig ind på de rigtige materialer. Få en helt uforpligtende samtale med en køkkenarkitekt.

En køkkenbordplade, der passer perfekt ind – på centimeteren  

Hos JKE kan du selvfølgelig få lavet dine bordplader efter mål, så de passer perfekt til dit køkken og de køkkenmoduler du har valgt.  

Når du skal have ny køkkenbordplade fra JKE, anbefaler vi, at du som det første måler pladsen op i dit køkken, så vores køkkenkonsulenter bedre kan hjælpe dig med at finde den helt rigtige køkkenbordplade. 

LIGENU: Spar 30% på skydedøre og inventar. SE MERE HER