Book møde
Find butik

Vær med til at etablere Fyns fedeste JKE køkkenbutik!

Tænder du på at udvikle noget helt fra bunden, se dine ideer vokse og skabe den bedste kundeoplevelse? Så kom med på holdet af ambitiøse køkkensælgere fra starten i vores nye JKE butik i Odense. Her kan du gøre en forskel og opnå fantastiske resultater.

 

Vi er i gang med at bygge en ny JKE butik i det centrale Odense og søger energiske og handlekraftige køkkensælgere.

JKE er ikke de største, men vi er på en fantastisk dynamisk udviklingsrejse. Flere og flere danskere ønsker det nordiske design, snedkerkvalitet og de bæredygtige materialer fra JKE. Og efterspørgslen er hastigt stigende på hele Fyn, så det potentiale skal du være med til at realisere. Vi forventer at åbne den nye JKE butik i det tidlige efterår.

Alsidighed og kæmpe potentiale for de rette talenter     

Du bliver omdrejningspunkt i hele købsprocessen og kommer til at eje kunderelationen. Det betyder, at du skal kunne styre processen fra første møde med kunden, over designfase, lukning af salget, styre bygge- & monteringsfase til endelig aflevering af unikke køkken-, bad- og garderobeløsninger hos kunden.

Du får et outstanding produkt sortiment at arbejde med. Eksklusive og unikke signaturprodukter, bæredygtige materialer, snedkerkvalitet og fingertappede træskuffer og meget mere.

Da Fyn er et nyt geografisk område, hvor JKE ønsker at etablere sig, får du gode udviklingsmuligheder. Du kommer med fra start af etableringen, du får et kæmpe salgspotentiale, har mulighed for at deltage i udviklingen af butikken, bearbejdning af netværk, afprøve nye initiativer mm.

 

Du skal brænde for salg og gode kundeoplevelser

  • Du har dokumenteret erfaring med salg i køkkenbranchen, eller alternativ af langvarige forbrugsgoder.
  • Du er struktureret og har flair for tal, således du bevarer overblikket, kan gennemkalkulere og følge op på dine sager.
  • Vi lever af tilfredse kunder, så det er altafgørende, at du sætter kunden i centrum i din adfærd 24/7.
  • Positiv og energisk person med iværksætter gen, der kan skabe god stemning i butikken
  • Du må gerne have bopæl på Fyn.

Ansøgning og kontakt

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte markedschef Morten Vammen på telefon 2225 2125, eller på mail movam@jke-design.dk.

Jobinterviews og ansættelse sker løbende, så send dit CV hurtigst muligt til hr@jke-design.dk. Vi glæder os til at høre fra dig.

 

 

NORDIC Silk - En silkeblød og ekstrem slidstærk nyhed. LÆS MERE HER