Book møde
Find butik

JKE søger ny kundesupporter

 

 

JKE Design A/S er en nordjysk designvirksomhed, hvor vi har over 50 års erfaring i at designe og producere snedkerkøkkener af høj kvalitet og design. Vi skaber køkkener i den nordiske designtradition – smukke, stilrene køkkener, som man lever i, og hvor man samles omkring de gode måltider. Vi kalder det Nordic Kitchen Design.

Vi tilbyder

En attraktiv stilling i en dynamisk virksomhed, hvor der er fart over feltet.

Dine primære arbejdsopgaver bliver oprettelse og godkendelse af køkken- og badordrer, service- og reklamationsbehandling samt telefonisk support til kunder i Danmark, Norge, Sverige og Island.

JKE Kundesupport består i dag af 5 medarbejdere. Du vil komme til at arbejde tæt sammen med alle i teamet, hvor vi har et uformelt arbejdsmiljø med plads til et godt grin og højt humør.

 

OM DIG TÆNKER VI FØLGENDE

  • Erfaring fra køkkenbranchen
  • En fordel at kunne tegne og supportere i Winner
  • Gerne kendskab til Navision
  • Er engageret, ansvarsbevidst og har gå på mod
  • I stand til at holde flere bolde i luften på en gang
  • Serviceminded og et godt humør
  • Kan kommunikere mundtligt og skriftligt på dansk og skandinavisk

 

JKE Design A/S er en virksomhed med vækstambitioner for de kommende år, og denne vækstrejse vil vi gerne have dig med på, så vi kan få et endnu stærkere hold af JKE-medarbejdere.

Skal vi komme i gang?

Kom med på JKE holdet og bliv en del af vores succes. Ansøgning foregår på virksomhedens hjemmeside www.jke-design.com/da/jobs/. Ansøgningsfrist 10. juni 2021 – ansøgninger behandles løbende. Forventet ansættelse er 15. august eller 1. september.

Ønsker du yderligere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at kontakte kundesupportchef Helle Beierholm på telefon 50532260 eller sende mail til Hebei@jke-design.dk.

JKE er en del af noget større – Ballingslöv

JKE Design er en selvstændig virksomhed, der producerer køkkener, bad og garderobe til det skandinaviske marked. Virksomheden blev grundlagt i 1970 i Jerslev i Nordjylland ud fra et ønske om at sætte det gode håndværk og kvaliteten i højsæde. Her ligger køkkenvirksomheden stadig og filosofien er uforandret. JKE er i en rivende udvikling og har samtidig et naturligt fokus på bæredygtighed.  Organisationen er præget af en stærk teamånd,  hvor gensidig respekt og ikke mindst lysten og viljen til at lykkes er til stede.

JKE har 15 butikker i Danmark, 8 i Sverige og 35 i Norge og er i dag ejet af den stærke Ballingslöv-koncern.