Spar 30% på Skydedøre og inventar

Læs mere om tilbudet
>>
Book møde
Find butik

DEN SKØNNESTE UDSIGT OVER LILLEBÆLTNATUREN ER TRUKKET IND I KØKKENET

Ved foden af Lillebælt har Line og Martin Tarpgaard bygget en smuk funkisvilla, hvor det åbne køkken er et naturligt sted at hygge sig sammen og hver for sig.

 

Fantastisk grund ud til vandet

Villaen ligger på en fantastisk grund ud til vandet, som parret fandt i Den Blå Avis for 14 år siden. Dengang lå der en gammel murerstensvilla på grunden, som parret boede i igennem 10 år sammen med deres efterhånden fire børn. Men for hvert barn, der kom til, føltes huset mindre og mindre, og derfor besluttede de sig for fire år siden til at rive det gamle hus ned og bygge et nyt.

Med 10 års levet liv i det gamle hus havde de alle forudsætninger for at kunne placere deres nye hus helt rigtigt ift. lys, vind og sol. Og med hjælp fra en arkitekt fik de tegnet huset, så det passede fuldstændigt til deres familie, til grunden og til udsigten.

Alt er nøje udvalgt

Gennem hele huset er alle materialer nøje udvalgt. Allerførst valgte parret at udsigten skulle kunne ses gennem så store vinduespartier som muligt, derefter valgte de murstenene i den brune farve. Dernæst de tykke egeplanker til gulvene samt døre i egetræ med messinggreb. Rå og naturlige materialer, som mursten, beton, træ og messing dominerer i huset, hvor der er kælet for alle detaljer.

Havde brug for at trække naturen ind

Med placeringen på den unikke naturgrund havde Line og Martin brug for at trække naturen ind i køkkenet. Lillebælt er fuldt integreret i køkken-alrummet, hvor en stor skydedør fra køkkenet til terrassen næsten giver et udekøkken. Derfor har parret valgt at have både vask og kogeplade på samme bordplade for at begge dele peger mod vandet. Den massive messingplade og vasken er lavet af den lokale smed og bliver bare smukkere og smukkere for hver dag, de bruges.

Multifronter i træ giver naturlig varme

Derudover har parret prioriteret træ højt i materialevalget bl.a. ved at vælge JKE’s smukke Nordic Multifront køkken. Her fik de god sparring fra JKE i Tilst i forhold til valg af træsort og model, så de opnåede en naturlig varme i køkkenet. Samtidig giver de mørke lameller en naturlig sammenhæng med de lange mørkebrune mursten, der flere steder er trukket med ind i huset.

De mørke køkkenfronter i røget eg er en smuk kontrast til gulvet i egetræ. Som en ekstra detalje går skabene helt til gulvet, så der nærmest ingen sokkel er på forsiden af køkkenet, samtidig med at de lige linjer i lamelfronterne følger egetræsplankerne i gulvet.

Læs mere om Multifronter
>>

Skal kunne holde til hverdagen

Med sin varme, nordiske udstråling er det åbne køkken blevet et naturligt sted for familien at hygge sig sammen, men også til at være hver for sig. Her er plads, her kan de nyde udsigten, når de laver mad, for de elsker at lave mad sammen. Og samtidig er de tæt på spisebordet, så alle kan finde hvert sit sted at være.

Med 4 drenge i alderen 4-14 år skal tingene desuden kunne bruges, det skal kunne holde til hverdagens slid. Derfor er der også valgt holdbare materialer som messingbordplader og massive træskuffer og fronter.

Rød tråd gennem huset

Materialer, kvalitet og stil løber som en rød tråd gennem hele huset. Derfor valgte familien også de massive trælameller, multifronten, i røget eg til alle tre badeværelser i huset.

Minimalistisk, nordisk håndværk i sit ypperste udtryk.

NYHED NORDIC SILK! Er kærlighed ved første blik - og andet, tredje, fjerde… - LÆS MERE HER